internationaltVi ønsker at være Guds aktive medspillere i at bekæmpe verdens fattigdom, nød og elendighed. Vi tror på, at Gud har en stor kærlighed til de mest oversete mennesker. Derfor har vi startet foreningen Mercy Outreach, som arbejder blandt udsatte mennesker i Sydøstasien.

Vi har fået lov til at se mange ofre for uretfærdighed få et godt og værdigt liv gennem vores partnerskaber med lokale medarbejdere, kirker og foreninger: Handlede kvinder bliver sat fri og får arbejde, gadedrenge vokser op i en tryg familie, fattige børn får skolegang, arbejdsløse får uddannelse, mennesker med handicap og hjemløse får husly, ensomme og udstødte får fællesskab, slaver bliver sat fri, kirker bliver plantet og meget mere. Men det vigtigst er, at mennesker møder Gud, som helbreder, sætter fri og bringer håb i håbløshed.