redenKøbenhavn Vineyard har siden 2008 haft et partnerskab med organisationen Reden International, som driver landets eneste krisecenter for handlede kvinder. Organisationen har også et værested, hvor udenlandske gadeprostituerede kan benytte en tilknyttet sundhedsklinik. København Vineyard har frivillige begge steder.

Krisecentret: Vi viser omsorg og forsøger at skabe en hjemlig atmosfære for de kvinder, som er blevet erklæret handlet og har brug for trygge rammer i den periode, hvor de får lov at blive i Danmark. De frivillige fra København Vineyard dækker fast eftermiddags- og aftenvagterne alle mandage og torsdage på Krisecenteret, som ligger på Østerbro.

Sundhedsklinikken: Udenlandske gadeprostituerede har ikke noget cpr-nummer, og de har dermed ikke mulighed for at få behandling i det danske sundhedssystem. Hver mandag er frivillige læger og sygeplejersker fra København Vineyard derfor med til at give gratis behandling til de kvinder, der arbejder på Vesterbro.

Vil du høre mere om initiativerne eller om at være frivillig, kan du kontakte kirkens kontaktpersoner på området:
Krisecentret: Esther Gaard Hansen på Esther_gh85@hotmail.com

Sundhedsklinikken: Anne Walsøe på anne@vineyard.dk / 27 29 09 27