Hvem er vi?

I København Vineyard er vi et team, som tilbyder fortrolige samtaler. Teamet består af personer med forskellig alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund. Fælles for os er, at vi tror på, at samtale kan gøre en forskel, og vi ønsker at lytte, spørge, rådgive og bede ind i din situation. Tilbuddet er for dig, som ønsker at vende livet med en anden person, der sætter tid af til at lytte til dig i rolige omgivelser. Det kan være, at du står overfor et valg i livet, at du har mistet en kæreste, at du tvivler på Gud, at du bokser med lavt selvværd, at du står i en svær konflikt eller noget helt andet. Samtalerne er ikke terapi, men vi henviser dig gerne til en professionel, hvis du har brug for det.

Det praktiske
Du vil blive tilbudt 1-3 samtaler med en person fra teamet, og hver samtale vil vare en times tid. Sted og tidspunkt aftaler du og din rådgiver internt.

Alle rådgivere har tavshedspligt.

Hvis du gerne vil have tildelt en rådgiver eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Bolette Skamling på mail: raadgivning@vineyard.dk

Rådgivningsteamet

Camilla Rosenkrands

Jeg er leder af rådgivningsteamet og har kommet i Vineyard i 8 år. Jeg er gift og har en lille søn. Til dagligt arbejder jeg som psykolog og med forskellige kreative projekter. Jeg tilbyder individuelle og parsamtaler.

Bolette Skamling

Jeg har flere års erfaring i at tale med mennesker, der har det svært – og vil gerne lytte til og rumme dig, som måske føler dig ufri pga. lavt selvværd, er ensom, eller måske føler dig ‘anderledes’ og har svært ved at passe ind.
Jeg deler tilværelse med min dejlige lapphund, Lumi.

Kaare Madsen

Jeg er 58 år og er gift med Lotte på femogtyvende år. Jeg har været kristen siden 1990 og er ikke opvokset i en kristen familie. Er far til 2 voksne sønner. Jeg er glad for udendørsliv, jagt, fiskeri, sejlads osv. Jeg vil kunne snakke om faderskab, familie, ægteskab, børn, arbejdsliv og tro i den sammenhæng.
Sammen med Lotte vil vi gerne tilbyde samtaler om parforhold, familieliv, tro, børn/teenagere mm.

Solveig Larsen

Ingen skal gå rundt og være alene med deres tanker! Så hvis du er ramlet ind i problemer, svære beslutninger eller andet, vil jeg gerne snakke med dig. Jeg er uddannet psykolog og i min fritid kan jeg lide at danse Lindy hop.

Anne Kousholt Engberg

Jeg har kommet i vineyard i ca. 5 år, og jeg tilbyder individuelle samtaler og parsamtaler med min mand. Jeg er gift og har 2 små børn, og arbejder til dagligt som sygeplejerske.

Christian Engberg

Jeg har kommet i vineyard i ca. 5 år, og jeg tilbyder individuelle samtaler og parsamtaler med min kone. Jeg er gift med Anne og har 2 små børn, og arbejder til dagligt som forretningsudvikler.

Armando Perez-Cueto

I have been involved with the Vineyard movement since 2005 while still living in Gent, Belgium. Our church was adopted by the Vineyards in 2007 with the name Vineyard Ganda, and I served as interim pastor in the period from Fall 2009 to Spring 2012 when I moved to Copenhagen, and of course, joined the local Vineyard Church. In 2016 I married Anja. For many years I have been mentoring younger men, and talking with both women and men on issues of restoration and healing (inner). It seems people find it easy to talk with me. I love working with clay, particularly throwing pots, and I like good food, travels and the only sport I enjoy and practice is swimming.
I offer counseling in Spanish, English, French and Dutch.

Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg er 50 år, og til daglig arbejder jeg som konsulent og kursusinstruktør inden for IT. Men i over 20 år har jeg oplevet, at folk er kommet og har talt med mig omkring spørgsmål og problemstillinger, de har syntes var for pinlige at tale med andre om. Det tager jeg som en tillidserklæring, som jeg agter meget højt.

Mathilde Mølgaard

Jeg studerer sociologi, er 26 år gammel og bruger derudover min tid på kirke, kultur og mennesker omkring mig. Jeg har selv flere gange oplevet befrielsen i at snakke om mit liv med et menneske udenfor min omgangskreds, og det vil jeg gerne give videre. Jeg tilbyder individuelle samtaler med lyttende ører, åbenhed og gode spørgsmål.

Julie Lind

Jeg er 26 år, og jeg vil gerne snakke med dig som f.eks. kæmper med selvværd eller udfordringer ved at være ung. Derudover har jeg også erfaring med parsamtaler og tilbyder derfor individuelle og parsamtaler. Jeg har været en del af Vineyard i 4 år og synes, det er vigtigt at tale om de livsudfordringer, vi har – med hinanden og med Gud. Jeg læser i øvrigt psykologi.