mission julegave 2018

Julen er glædens tid! Det skal også gælde for forældre, der går ind i december måned, uden at have råd til at holde Jul og give deres børn gaver.
København Vineyard samler derfor hvert år brugt, men pænt tøj og legetøj sammen, så forældre, der ikke har råd til julegaver, kan komme og få en julegave til deres børn. I 2017 fik 630 børn på den måde gaver takket være andres barmhjertighed!



Indsamling
Vi indsamler godt legetøj og tøj ind hos private i en kvalitet, der er god nok til, at det vil blive en ordentlig julegave til andre børn. Vil du være med til at hjælpe, kan du derfor allerede nu begynde at samle sammen. Det indsamlede kan afleveres fra d. 1. nov. til d. 1. dec. forskellige steder i København. Mere info følger senere.

Uddeling
I december (uge 49) åbnes dørene i 4 dage for forældre, der ikke har råd til julegaver til deres børn. Her vil alle blive mødt af julestemning, kaffe og hyggesnak, inden man kan gå ind til udstillingen og vælge en gave til sit barn. Gaven bliver pakket pænt ind, så den er klar til Juleaften.
Tag gerne børn med, så de kan hygge sig i juleværkstedet, mens forældrene finder julegaver. Her bliver der hygget, fortalt historier, spist risengrød og lavet julegaver, som kan tages med hjem til familien. Åbningstider følger senere.

Adresse: København Vineyard, Nyvej 7, 1851 Frederiksberg C
Kontaktperson: Therese Kongsgaard (theresekongsgaard@gmail.com / 42423301)
Meld dig meget gerne ind i vores facebookgruppe ”Mission Julegave (KBH)” for at holde dig opdateret.